Ny rytter
CYKELRYTTER I HAC - FÆLLESSKAB OG PLADS TIL ALLE
Går du med en lille cykelrytter gemt i maven? Brænder du for at flytte dine grænser og nå dine personlige mål? Er du til individuel sport der kan dyrkes i fællesskab? Motionist eller til konkurrence?
SÅ ER HORSENS AMATØR CYKLEKLUB LIGE NOGET FOR DIG!
Horsens Amatør Cykleklub er den eneste officielle cykleklub i Horsens under Danmarks Cykle Union (DCU). Det vil sige at vi kan tegne licenser i alle klasser der køres herhjemme, lige fra U11 til A klassen!
Ungdomsafdeling <= klik for at se mere
Vores ungdomsafdeling er for drenge og piger der er fyldt 9 år eller bliver det i løbet af sæsonen. Du kan vælge at køre for motionens og det gode fællesskabs skyld, eller fordi du gerne vil ud og give den gas til de danske cykelløb - og hvem ved om det er netop dig vi ser i Tour de France om nogle år??
Træningen styres og ledes af vores dygtige trænerteam, som sikrer at alle kommer med hele turen rundt.
Ved træningens start inddeles der i hold, efter hvor “trænet” man er. Det vil altså sige at du kommer til at køre med ryttere på dit eget niveau hver gang!
Hvilken cykel kan jeg bruge?
En racercykel skal der til. Man kan ikke køre cykelløb på en mountainbike eller BMX-cykel. En tung "skole-cykel" er også uanvendelig.
Vi har takket være vores sponsorer en række lånecykler.
Du kan leje en lånecykel til DKK 150,- om måneden, og på den måde finde ud af om cykelsporten er dig inden du går ud og investerer i den fineste racer. Kontakt klubbens formand for aftale. Find kontaktdetaljer.
Du kan med fordel henvende dig hos din lokale cykelhandler, for at få lavet en opmåling, så man er sikker på at man får en cykel der passer. Man kan også ofte få en billig "begynder racer" hos de fleste cykelforhandlere. Her anbefaler vi HC Cykler i Horsens, som er vores partner.
Cyklen skal vedligeholdes godt. Undersøg jævnligt for slør i krank, hjul og styretøj. Kæden aftørres efter kørsel i regnvejr. Bremserne skal fungere perfekt. Rens dækkene for fastsiddende småsten før hver tur. Alt dette behjælper en bedre cykeloplevelse, da cyklen vil fungere bedre og man vil punktere sjældnere. Spørg også gerne din træner til råds, eller kig forbi den lokale cykelhandler.
Udover en cykel er der noget udstyr som er et krav: Cykelhjelm. Endvidere kan det varmt anbefales at anskaffe et par cykelsko. De er nærmest uundværlige, fordi de har en hård sål, man sidder fast, og kan dermed træde hele "vejen rundt". Cykelhandsker er vældig behagelige at køre med pga. den polstrede inderside. De giver også beskyttelse, hvis man er så uheldig at styrte. HUSK også at have et navneskilt i hjelmen eller under sadlen og et sygesikringsbevis i lommen, hvis uheldet er ude!
Junior/seniorafdeling <= klik for at se mere
HAC´s junior/seniorafdeling, er en stor gruppe af ryttere som kører cykelløb i alderen 18-60+. Nogle har kørt cykelløb siden de var børn, imens andre bare holder af at få noget god motion uanset alderen.
Motionsafdeling<= klik for at se mere
Her kan du finde andre ryttere at træne med i både hverdage og weekender. Samtidig kan i arrangere at følges rundt omkring til de danske motionsløb. Motionsafdelingen er for voksne ryttere der cykler for motionens og fællesskabets skyld - her er plads til ryttere på alle niveauer. Klubudnævnte vejkaptajner sørger for ruteplanlægning og at ALLE kommer sammen ud og hjem.
HVAD VENTER DU PÅ?
Tag et kig rundt på hjemmesiden under de forskellige afdelinger eller kontakt os og hør mere om dine muligheder for at få fart i cyklen!
Du finder relevante kontaktpersoner Her – så tøv ikke med at give os et kald.
Indmeldelse og kontingentbetaling foregår via klubmodulet